Ny billedbogsserie om livet i børnehaven

 

Jeg er startet med at skrive på en ny serie, der hedder “Alberte i børnehave” – om Alberte, der går i børnehave, og om hendes venner Sofia, Lærke, Noah, Villads og Frederik. Her tager jeg fat i små og store temaer, udfordringer og oplevelser, som kan fylde i børnehavelivet, og som forhåbentlig både børn, forældre og pædagoger kan genkende fra deres egen hverdag. Jeg bestræber mig på at skrive i “børnehøjde” og er selv helt vild med den søde, let aflæselige og humoristiske streg tegnet af Jan Solheim.

Ideen til serien startede, fordi en historie fra min egen børnehavetid hele tiden poppede op i min bevidsthed. Begge mine forældre arbejdede fuldtid og lidt til, så jeg har levet meget af mit børneliv i institutioner. Eet af mine første minder, er dog også fra en børnehave i Albertslund tilbage i 1970´erne, hvor jeg kan husket at blive afleveret af min far og være meget ked af det. Dette “minde” blev så til den første bog i serien …

De to første bøger “En dum dag” og “Jeg vil kun lege med Sofia” er udkommet december 2018, og de to næste bøger udkommer til foråret. God fornøjelse!

Fra 3-5 år, illustreret af Jan Solheim, 32 sider, udgivet på forlaget Carlsen 2018



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *